| Chapter 1 |
1 | Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hellige, som ere i Efesus og ere troende i Kristus Jesus: |
2 | Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus! |
3 | Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har velsignet os med al åndelig Velsignelse i det himmelske i Kristus, |
4 | ligesom han har udvalgt os i ham før Verdens Grundlæggelse til at være hellige og ulastelige for hans Åsyn, |
5 | idet han i Kærlighed forudbestemte os til Sønneudkårelse hos sig ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag, |
6 | til Pris for sin Nådes Herlighed, som han benådede os med i den elskede, |
7 | i hvem vi have Forløsningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse, efter hans Nådes Rigdom, |
8 | som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand, |
9 | idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv, |
10 | for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det, som er på Jorden, i ham, |
11 | i hvem vi også have fået Arvelodden, forud bestemte efter hans Forsæt, der virker alt efter sin Villies Råd, |
12 | for at vi skulde være til Pris for hans Herlighed, vi, som forud havde håbet på Kristus, |
13 | i hvem også I, da I hørte Sandhedens Ord, Evangeliet om eders Frelse, i hvem I også, da I bleve troende, bleve beseglede med Forjættelsens hellige Ånd, |
14 | som er Pant på vor Arv, til Ejendommens Forløsning, til Pris for hans Herlighed. |
15 | derfor har også jeg, efter at have hørt om eders Tro på den Herre Jesus og om eders Kærlighed til alle de hellige, |
16 | ikke ophørt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine Bønner om, |
17 | at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, må give eder Visdoms og Åbenbarelses Ånd i Erkendelse af ham, |
18 | gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Håb er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom er iblandt de hellige, |
19 | og hvilken hans Krafts overvættes Storhed er over for os, som tro, alt efter hans Styrkes vældige Virkekraft, |
20 | som han udviste på Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre Hånd i det himmelske, |
21 | langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert Navn, som nævnes,ikke alene i denne Verden, men også i den kommende, |
22 | og lagde alt under hans Fødder, og ham gav han som Hoved over alting til Menigheden, |
23 | der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle. |