| Chapter 1 |
1 | Paulus, Jesu Kristi kaldede Apostel ved Guds Villie, og Broderen Sosthenes |
2 | til Guds Menighed, som er i Korinth, helligede i Kristus Jesus, hellige ifølge Kald tillige med alle dem, der på ethvert Sted påkalde vor Herres Jesu Kristi, deres og vor Herres Navn: |
3 | Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus! |
4 | Jeg takker min Gud altid for eder, for den Guds Nåde, som blev givet eder i Kristus Jesus, |
5 | at I ved ham ere blevne rige i alt, i al Tale og al Kundskab, |
6 | ligesom Vidnesbyrdet om Kristus er blevet stadfæstet hos eder, |
7 | så at I ikke stå tilbage i nogen Nådegave, idet I forvente vor Herres Jesu Kristi Åbenbarelse, |
8 | han, som også skal stadfæste eder indtil Enden som ustraffelige på vor Herres Jesu Kristi Dag, |
9 | Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hans Søn, Jesus Kristus, vor Herre. |
10 | Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn, at I alle skulle føre samme Tale, og at der ikke må findes Splittelser iblandt eder, men at I skulle være forenede i det samme Sind og i den samme Mening. |
11 | Thi det er blevet mig fortalt om eder, mine Brødre! af Bloes Husfolk, at der er Splidagtighed iblandt eder. |
12 | Jeg mener dette, at enhver af eder siger: Jeg hører Paulus til, og jeg Apollos, og jeg Kefas, og jeg Kristus. |
13 | Er Kristus delt? mon Paulus blev korsfæstet for eder? eller bleve I døbte til Paulus`s Navn? |
14 | Jeg takker Gud for, at jeg ikke døbte nogen af eder, uden Krispus og Kajus, |
15 | for at ikke nogen skal sige, at I bleve døbte til mit Navn. |
16 | Dog, jeg døbte også Stefanas`s Hus; ellers ved jeg ikke, om jeg døbte nogen anden. |
17 | Thi Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde Evangeliet, ikke med vise Ord, for at Kristi Kors ikke skulde tabe sin Kraft. |
18 | Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en Dårskab, men for dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft. |
19 | Thi der er skrevet: "Jeg vil lægge de vises Visdom øde, og de forstandiges Forstand vil jeg gøre til intet." |
20 | Hvor er der en viis? hvor er der en skriftklog? hvor er der en Ordkæmper al denne verden? har Gud ikke gjort Verdens Visdom til Dårskab? |
21 | Thi efterdi Verden ved sin Visdom ikke erkendte Gud i hans Visdom, behagede det Gud ved Prædikenens Dårskab at frelse dem, som tro, |
22 | eftersom både Jøder kræve Tegn, og Grækere søge Visdom, |
23 | vi derimod prædike Kristus som korsfæstet, for Jøder en Forargelse og for Hedninger en Dårskab, |
24 | men for selve de kaldede både Jøder og Grækere, Kristus som Guds Kraft og Guds Visdom. |
25 | Thi Guds Dårskab er visere end Menneskene, og Guds Svaghed er stærkere end Menneskene. |
26 | Thi ser, Brødre! på eders Kaldelse, at I ere ikke mange vise efter Kødet, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme; |
27 | men det, som var Dårskab for Verden udvalgte Gud for at beskæmme de vise, og det, som var svagt for Verden, udvalgte Gud for at beskæmme det stærke; |
28 | og det for Verden uædle og det ringeagtede, det, som intet var, udvalgte Gud for at gøre det, som var noget, til intet, |
29 | for at intet Kød skal rose sig for Gud. |
30 | Men ud af ham ere I i Kristus Jesus, som blev os Visdom fra Gud, både Retfærdighed og Helliggørelse og Forløsning; |
31 | for at, som der er skrevet: "Den, som roser sig, rose sig af Herren!" |