| Chapter 10 |
1 | Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over urene Ånder, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed. |
2 | Og disse ere de tolv Apostles Navne: Først Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebedæus`s Søn, og Johannes, hans Broder, |
3 | Filip og Bartholomæus, Thomas og Tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus`s Søn, og Lebbæus med Tilnavn Thaddæus, |
4 | Simon Kananæeren og Judas Iskariot, han, som forrådte ham. |
5 | Disse tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: "Går ikke hen på Hedningers Vej, og går ikke ind i Samaritaners By! |
6 | Men går hellere hen til de fortabte Får af Israels Hus! |
7 | Men på eders Vandring skulle I prædike og sige: Himmeriges Rige er kommet nær. |
8 | Helbreder syge, opvækker døde, renser spedalske, uddriver onde Ånder! I have modtaget det for intet, giver det for intet! |
9 | Skaffer eder ikke Guld, ej heller Sølv, ej heller Kobber i eders Bælter; |
10 | ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko, ej heller Stav; thi Arbejderen er sin Føde værd. |
11 | Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I spørge, hvem i den der er det værd, og der skulle I blive, indtil I drage bort. |
12 | Men når I gå ind i Huset, da hilser det; |
13 | og dersom Huset er det værd, da komme eders Fred over det; men dersom det ikke er det værd, da vende eders Fred tilbage til eder! |
14 | Og dersom nogen ikke modtager eder og ej hører eders Ord, da går ud af det Hus eller den By og ryster Støvet af eders Fødder! |
15 | Sandelig, siger jeg eder, det skal gå Sodomas og Gomorras Land tåleligere på Dommens Dag end den By. |
16 | Se, jeg sender eder som Får midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og enfoldige som Duer! |
17 | Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til Rådsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger. |
18 | Og I skulle føres for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd. |
19 | Men når de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale. |
20 | Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders Ånd, som taler i eder. |
21 | Men Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slå dem ihjel. |
22 | Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst. |
23 | Men når de forfølge eder i een By, da flyr til en anden; thi sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med Israels Byer, førend Menneskesønnen kommer. |
24 | En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over sin Herre. |
25 | Det er Disciplen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren som sin Herre. Have de kaldt Husbonden Beelzebul, hvor meget mere da hans Husfolk? |
26 | Frygter altså ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal åbenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt. |
27 | Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i Mørket; og prædiker på Tagene, hvad der siges eder i Øret! |
28 | Og frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel, men ikke kunne slå Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve både Sjæl og Legeme i Helvede. |
29 | Sælges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem falder til Jorden uden eders Faders Villie. |
30 | Men på eder ere endog alle Hovedhår talte. |
31 | Frygter derfor ikke; I ere mere værd end mange Spurve. |
32 | Altså, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene. |
33 | Men den, som fornægter mig for Menneskene, ham vil også jeg fornægte for min Fader, som er i Himlene. |
34 | Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred på Jorden; jeg er ikke kommen for at bringe Fred, men Sværd. |
35 | Thi jeg er kommen før at volde Splid imellem en Mand og hans Fader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem en Svigerdatter og hendes Svigermoder, |
36 | og en Mands Husfolk skulle være hans Fjender. |
37 | Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd; og den, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd; |
38 | og den, som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikke værd. |
39 | Den, som bjærger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det. |
40 | Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ham, som udsendte mig. |
41 | Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, skal få en Profets Løn; og den, som modtager en retfærdig, fordi han er en retfærdig, skal få en retfærdigs Løn. |
42 | Og den, som giver en af disse små ikkun et Bæger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn." |