| Chapter 15 |
1 | Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag. |
2 | Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund. |
3 | Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode. |
4 | Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår. |
5 | Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse. |
6 | Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde. |
7 | Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret. |
8 | Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i. |
9 | Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd. |
10 | Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør. |
11 | Dødsrige og Afgrund ligger åbne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter. |
12 | Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke. |
13 | Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt. |
14 | Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab. |
15 | Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud. |
16 | Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro. |
17 | Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos. |
18 | Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte. |
19 | Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet. |
20 | Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder. |
21 | Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem. |
22 | Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår. |
23 | Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid. |
24 | Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil. |
25 | Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel. |
26 | Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene. |
27 | Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave. |
28 | Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud. |
29 | HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn. |
30 | Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene. |
31 | Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise. |
32 | Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse. |
33 | HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære. |