| Chapter 79 |
1 | Hedninger er trængt ind i din arvelod, Gud de har besmittet dit hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob; |
2 | de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød; |
3 | deres Blod har de udøst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem; |
4 | vore Naboer er vi til Hån, vore Grander til Spot og Spe. |
5 | Hvor længe vredes du, HERRE - for evigt? hvor længe skal din Nidkærhed lue som Ild? |
6 | Udøs din Vrede på Folk, der ikke kender dig, på Riger, som ikke påkalder dit Navn; |
7 | thi de har opædt Jakob og lagt hans Bolig øde. |
8 | Tilregn os ikke Fædrenes Brøde, lad din Barmhjertighed komme os snarlig i Møde, thi vi er såre ringe, |
9 | Hjælp os, vor Frelses Gud, for dit Navns Æres Skyld, fri os, forlad vore Synder for dit Navns Skyld! |
10 | Hvorfor skal Hedninger sige: "Hvor er deres Gud?" Lad dine Tjeneres udgydt Blod blive hævnet på Hedningerne for vore Øjne! |
11 | Lad de fangnes Suk nå hen for dit Åsyn, udløs Dødens Børn efter din Arms Vælde, |
12 | lad syvfold Gengæld ramme vore Naboer for Hånen, de viser dig, Herre! |
13 | Men vi dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt! |