| Chapter 57 |
2 | Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over. |
3 | Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig; |
4 | han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed. |
5 | Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd. |
6 | Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden! |
7 | Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela. |
8 | Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, |
9 | vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden. |
10 | Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd; |
11 | thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne. |
12 | Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden! |