| Chapter 38 |
2 | HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme! |
3 | Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig. |
4 | Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld; |
5 | thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig. |
6 | Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet; |
7 | jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang. |
8 | Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop, |
9 | jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde. |
10 | HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig; |
11 | mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans. |
12 | For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert; |
13 | de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig. |
14 | Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund, |
15 | som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar. |
16 | Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud, |
17 | når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!" |
18 | Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig; |
19 | thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd. |
20 | Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund, |
21 | som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode. |
22 | HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, |
23 | il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse! |