Chapter 37

Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!

Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.

Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,

da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.

Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind

og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.

Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.

Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.

En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.

Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;

men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.

De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;

men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.

Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;

de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.

Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.

Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;

de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;

om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.

Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;

thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;

sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,

men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.

Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder

men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.

De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;

HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.