| Chapter 19 |
2 | Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk. |
3 | Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide. |
4 | Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres, |
5 | når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt; |
6 | som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane, |
7 | rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød. |
8 | HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis, |
9 | HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans, |
10 | HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe, |
11 | kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft. |
12 | Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt. |
13 | Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst! |
14 | Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder. |
15 | Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser! |