| Chapter 2 |
1 | Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er? |
2 | Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede: |
3 | "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!" |
4 | Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem. |
5 | Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme: |
6 | "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!" |
7 | Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag! |
8 | Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje; |
9 | med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!" |
10 | Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere, |
11 | tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven! |
12 | Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham! |