Chapter 23

Da David var blevet gammel og mæt af Dage, gjorde han sin Søn Salomo til Konge over Israel.

Han samlede alle Israels Øverster og Præsterne og Leviterne.

Og Leviterne blev talt fra Trediveårsalderen og opefter, og deres Tal udgjorde, Hoved for Hoved, Mand for Mand, 38000.

"Af dem," sagde han, "skal 24000 forestå Arbejdet ved HERRENs Hus, 6000 være Tilsynsmænd og Dommere,

4000 være Dørvogtere og 4000 love HERREN med de instrumenter, jeg har ladet lave til Lovsangen."

Og David inddelte dem i Skifter efter Levis Sønner Gerson, Kehat og Merari.

Til Gersoniterne hørte: Ladan og Sjim`i;

Ladans Sønner: Jehiel, som var Overhoved, Zetam og Joel, tre;

Sjim`is Sønner: Sjelomit, Haziel og Haran, tre. De var Overhoveder for Ladans Fædrenehuse.

Sjim`is Sønner: Jahat,Ziza, Je`usj og Beri`a. Disse fire var Sjim`is Sønoer.

Jahat var Overhoved og Ziza den næste; Je`usj og Beri`a havde ikke mange Sønner og regnedes derfor for eet Fædrenehus, eet Embedsskifte.

Kehatiterne: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel, fire;

Amrams Sønner: Aron og Moses. Aron udskiltes sammen med sine Sønner til at helliges som højhellig til evig Tid, til at tænde Offerild for HERRENs Åsyn, til at tjene ham og velsigne i hans Navn til evig Tid.

Den Guds Mand Moses`s Sønner regnedes derimod til Levis Stamme.

Moses`s Sønner: Gersom og Eliezer;

Gersoms Sønner; Sjubael, som var Overhoved;

Eliezers Sønner: Rehabja, som var Overhoved; andre Sønner havde Eliezer ikke, men Rehabjas Sønner var overmåde talrige.

Jizhars Sønner: Sjelomit, som var Overhoved.

Hebrons Sønner: Jerija, som var Overhoved, Amarja den anden, Uzziel den tredje, Jekam`am den fjerde.

Uzziels Sønner: Mika, som var Overhoved, og Jissjija den anden.

Meraiterne var: Mali og Musji. Malis Sønner: El`azar og Kisj.

El`azar efterlod sig ved sin Død ingen Sønner, men kun Døtre, som deres Brødre, Kisj`s Sønner, ægtede.

Musjis Sønner: Mali, Eder og Jeremot, tre.

Det var Levis Sønner efter deres Fædrenebuse, Overhovederne for Fædrenehusene, de, som mønstredes ved Optælling af Navnene, Hoved for Hoved, de, som udførte Arbejdet ved Tjenesten i HERRENs Hus, fra Tyveårsalderen og opefter.

Thi David tænkte: "HERREN, Israels Gud, har skaffet sit Folk Ro og taget Boligi Jerusalem for evigt;

derfor behøver Leviterne heller ikke mere at bære Boligen og alle de Ting, som hører til dens Tjeneste."

(Ifølge Davids sidste Forordninger regnes Tallet på Leviterne fra Tyveårsalderen og opefter).

Men deres Plads er ved Arons Sønners Side, for at de kan udføre Tjenesten i HERRENs Hus; de skal tage sig af Forgårdene, Kamrene, Renholdelsen af alle de hellige Ting og Arbejdet, der skal udføres i Guds Hus;

de skal sørge for Skuebrødene, Melet til Afgrødeofrene, de usyrede Fladbrød, Panden, Dejgen og alle Rum- og Længdemål;

hver Morgen skal de stå og love og prise HERREN, ligeså om Aftenen,

og hver Gang der ofres Brændofre til HERREN på Sabbaterne, Nymånedagene og Højtiderne; i det fastsatte Antal efter den for dem gældende Forskrift skal de altid stå for HERRENs Åsyn.

Således skal de tage Vare på, hvad der er at varetage ved Åbenbaringsteltet og ved det hellige og hjælpe deres Brødre, Arons Sønner, med Tjenesten i HERRENs Hus.