| Chapter 38 |
1 | En salme av David; til ihukommelse. |
2 | Herre, straff mig ikke i din vrede, og tukt mig ikke i din harme! |
3 | For dine piler har rammet mig, og din hånd er falt tungt på mig. |
4 | Det er intet friskt i mitt kjød for din vredes skyld, det er ingen fred i mine ben for min synds skyld. |
5 | For mine misgjerninger går over mitt hode, som en tung byrde er de mig for tunge. |
6 | Mine bylder lukter ille, de råtner for min dårskaps skyld. |
7 | Jeg er kroket, aldeles nedbøiet; hele dagen går jeg i sørgeklær. |
8 | For mine lender er fulle av brand, og det er intet friskt i mitt kjød. |
9 | Jeg er kold og stiv og aldeles knust, jeg hyler for mitt hjertes stønnen. |
10 | Herre, for ditt åsyn er all min lengsel, og mitt sukk er ikke skjult for dig. |
11 | Mitt hjerte slår heftig, min kraft har sviktet mig, og mine øines lys, endog det er borte for mig. |
12 | Mine venner og mine frender holder sig i avstand fra min plage, og mine nærmeste står langt borte. |
13 | Og de som står mig efter livet, setter snarer, og de som søker min ulykke, taler om undergang, og på svik tenker de den hele dag. |
14 | Og jeg er som en døv, jeg hører ikke, og som en stum, som ikke later op sin munn. |
15 | Ja, jeg er som en mann som ikke hører, og som ikke har motsigelse i sin munn. |
16 | For til dig, Herre, står mitt håp; du skal svare, Herre min Gud! |
17 | For jeg sier: De vil ellers glede sig over mig; når min fot vakler, ophøier de sig over mig. |
18 | For jeg er nær ved å falle, og min smerte er alltid for mig. |
19 | For jeg bekjenner min misgjerning, jeg sørger over min synd. |
20 | Og mine fiender lever, er mektige, og mange er de som hater mig uten årsak. |
21 | Og de som gjengjelder godt med ondt, står mig imot, fordi jeg jager efter det gode. |
22 | Forlat mig ikke, Herre! Min Gud, vær ikke langt borte fra mig! |
23 | Skynd dig å hjelpe mig, Herre, min frelse! |