| Chapter 32 |
1 | Salig den, hvis Overdtrærdselser er forladt, hvis Synd er skjult: |
2 | saligt det Menneske, HERREN ej tilregner Skyld, og i hvis Ånd der ikke er Svig. |
3 | Mine Ben svandt hen, så længe jeg tav, under Jamren Dagen igennem, |
4 | thi din Hånd lå tungt på mig både Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Sommerens Tørke. - Sela. |
5 | Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde: "Mine Overtrædelser vil jeg bekende for HERREN!" Da tilgav du mig min Syndeskyld. - Sela. |
6 | Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke nå. |
7 | Du er mit Skjul, du frier mig af Trængsel, med Frelsesjubel omgiver du mig. - Sela. |
8 | Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå, jeg vil råde dig ved at fæste mit Øje på dig. |
9 | Vær ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med Tømme og Bidsel, når de ikke vil komme til dig. |
10 | Den gudløses Smerter er mange, men den, der stoler på HERREN, omgiver han med Nåde. |
11 | Glæd jer i HERREN, I retfærdige, fryd jer, jubler, alle I oprigtige af Hjertet! |